Ny plan for dit indhold på 72 timer
Vi har sammensat et koncept, der på 72 timer giver dig en komplet indholdsstrategi, så dit indhold får mere gennemslagskraft og giver bedre afkast. Et par timers input fra dig og en god portion erfaring med strategisk kommunikationsplanlægning fra vores side er det der skal til. Vi lover dig en operationel og klar-til brug strategi, der kan implementeres direkte.

Hvad er en indholdsstrategi?
En indholdsstrategi er en plan, der hjælper dig med at afklare hvordan du bedst strukturerer, udsender og overvåger dit indhold, så det giver mest mulig effekt. I denne sammenhæng er indhold alt hvad du producerer af tekst, videoer, billeder etc. til dine forskellige kanaler og medier.  

Tænk før du taler
Du producerer indhold til interne og eksterne medier for at gøre opmærksom på dig selv og dine budskaber. I dag er det lettere end nogensinde før at lægge sit indhold ud på de digitale og sociale medier, fordi de tekniske gatekeepers er minimeret.

Den direkte adgang stiller dog højere krav til dine forberedelser, overvejelser, planlægning og eksekvering. Både fordi du ikke har uanede ressourcer til rådighed, så prioritering er vigtig – og fordi det kan være svært kontinuerligt at finde på nyt, kreativt, involverende, engagerende og relevant indhold. Og det er den type indhold, der giver dig den ønskede respons og opmærksomhed du søger fra målgruppen.

Målrettet overblik
En indholdsstrategi handler konkret om at skabe overblik, så du får ro til at producere godt indhold. Den binder dine overvejelser om budskab, målgruppe og kanal sammen med dine valg af bl.a. indholdstyper, tone og stil, for at sikre at dit indhold skaber resultater i sidste ende.

Samtidig tilbyder en god indholdsstrategi en række værktøjer, der kan bruges i det daglige arbejde med at producere og overvåge indhold.